Et er et søkort at forstå......

Velkommen igen til evt. trofaste læsere. Jeg beklager, at der er gået lang tid siden sidste indlæg, men man har utroligt travlt som pensionist. Det bekymrer mig dog lidt, at det ser ud som om, det vil tage ligeså lang tid at skrive om vores uddannelse til søofficerer, som det tog at gennemgå selve uddannelsen.

Som allerede tidligere nævnt blev der på første år lagt vægt på de fag, som skulle give os skibsføreren. I navigation havde vi mange timer, og som lærer havde vi gode, gamle Krydspejleren, som siden vi gik på sergentskole, var blevet pensioneret og fået tjansen som navigationslærer på Søofficersskolen. Han var meget vidende om området, men hans pædagogiske virkemidler var fra den gamle skole. Vi fik nu også syn for sagen om hvorfor, han blev kaldt Krydspejleren. I begyndelsen, når han stillede et spørgsmål til en elev i klassen, var der som regel to, som svarede; Han kunne se på to personer samtidig. Han havde også nogle specielle vendinger, som det tog lidt tid, at få styr på. Fx. "Se i hatten", som svar på et spørgsmål om, hvor man kunne finde oplysninger om en specifik udregning. Efter nogen tid gik det op for mig, at løsningen kunne findes i instruktionen til apparatet eller bogens indledning. Altså i låget til kassen, hatten.
Første semester af navigation var terrestisk navigation, altså hvorledes man navigerer et skib ved hjælp af pejlinger til kendte punkter, hvilke fejl som man skal tage hensyn til, magnetkompassets virkemåde osv. Den basiske navigation. Alt dette skulle man så vise at man mestrede ved en årsprøve til foråret. Her opdagede vi Krydspejlerens lidt specielle måde at give karakterer på for en skriftlig prøve. Han lavede simpelthen prøven så lang, at ingen kunne nå det hele, og man fik så karakter efter, hvor langt man var nået!
Et andet basisfag var søvejsregler, der omhandler hvorledes man skal føre sit skib i forhold til andre skibe. Vores lærer var orlogskaptajn Zittan, om hvilken, AB vist for første gang anvendte udtrykket: "Han er ikke udøvende humorist".
I faget søret havde vi en kæderygende orlogskaptajn fra forsvarsministeriet med øgenavnet Stritter. Han havde hang til lyserøde skjorter og øgenavne. En klassekammerat, som han opdagede havde læst medicin inden han kom i Søværnet, hed nu altid Doktor Kälstrøm. En anden, som i en opgave gjorde lidt for meget ud af en undersøgelse af forurenet tankvand, hed efterfølgende kun Marinebiologen.

Første semester var ret hårdt. En overgang havde vi 8 skriftlige opgaver om ugen. Det var helt klart også tilrettelagt for at skille fårene fra bukkene og det skete da også. Vi afsluttede klasse 1A teorisemester med eksamen i søvejsregler, søret, matematik og fysik samt årsprøver i de øvrige fag. I processen mistede vi 4 klassekammerater. Men nu kunne vi se frem til et herligt sommertogt.

 

Med Kronborg om styrbord.