Frem til 1964 var skolen internatskole (også kaldet kostskole - internat lyder lidt af fængsel), hvor eleverne boede på skolen og i 1970 blev organisationen reorganiseret med faggrupper, så da vi begyndte på SOS var det en helt moderne undervisningsinstitution. På nogle områder var det alligevel anderledes end dit alm. universitet. Påklædningen var jakkeuniform, under søværnets officielle sommer, 1. maj til 1. oktober, kunne man dog gå i sommeruniform, skjorte med korte ærmer. Der var mødepligt, og en gang i mellem havde man tjeneste som vagthavende kadet, hvilket var overkommeligt; møde en halv time før og hejse flaget. Sidde ved vagthavendes skrivebord i frikvarterene og nedhale flaget igen efter skoletid. Normalt var undervisningen fra kl. 0800 til 1500. Undervisningen var på helt moderne vis opdelt i moduler af 2 eller 3 undervisningstimer. Selve indretningen af skolen var (og er stadig) præget af traditionerne. Der er en hyggelig opholdstue til frikvarterene med et stor billardbord, maritime artifakter på væggene og dagens aviser og div. maritime tidskrifter.
Frikvarter med kaffe i opholdsstuen
Endevæggen i samlingshallen er dækket af et 3 etager højt billede af Slaget i Køgebugt, og i spisesalen er der en bar (dog ikke åben til daglig). Når man mødte om morgenen kunne man bestille smørrebrød til frokosten. Disse blev så smurt i løbet af formiddagen af et par "flinke damer". I 10-frikvarteret åbnede en lille kiosk i mellemgangen, og man blev her betjent af kaptajnløjtnant Kiosk, som ret skal være ret, vist også havde et andet administrativt job på skolen.
Som nævnt var skolen organiseret med faggrupper, som hver blev ledet af en officer. Faggruppelederne underviste i enkelte fag, men ellers var der under de enkelte faggrupper ansat civile og militære timelærere.
Nu skal officerer jo også kunne begå sig socialt, og derfor var der et par årligt tilbagevendende fester. Den første vi stiftede bekendskab med var Rødvinspartyet. En rimeligt afslappet fest, arrangeret af kadetforeningen om efteråret for at "ryste" kadetterne sammen. Det var med ledsagende damer, og jeg mener at kunne huske, at vi blev "rystet" godt sammen. Der har også muligvis været en ældre kadet af teknisk linje, som har undret sig over alle de unge kadetter på mange billeder i hans kamera, som han så uforsigtigt havde efterladt på baren.
Det store brag var dog kadetballet om foråret, med damerne i lange kjoler og vi i selskabsuniform, som for yngste kadetter bestod i en butterfly i stedet for slips og hvide handsker samt bandoler og kadetdolk.
CH SOS kommandør Prause og frue hilser på gæsterne.
Efter man havde hilst på chefen og frue var der velkomst drink og dernæst middag med diverse taler her i blandt talen for damerne, som en (u)heldig kadet af ældste klasse var udvalgt til at holde. Til dette års kadetbal var der dog en ekstra tale, nemlig af kommandør Prauses tidligere sekretær fra Grønlands Kommando, hvor Prause før havde været chef. Prause havde åbenbart været så letsindig at invitere hende, og hun kvitterede med at drikke sig en skid på og holde en uannonceret tale om, hvor sjovt det havde været på Grønland og "du husker nok Prause - vi havde det rigtigt sjovt i Grønland - nodge, nodge - you know what I mean". Det vil være en underdrivelse, at sige, at der var en larmende tavshed efter talen, men hvem sprang til og reddede dagen (aftenen) Pol Potts! Han holdt en rigtig sjov tale, som fik selskabet op igen. Heldigvis er der dog en guddommelig retfærd til, idet sekretæren senere på aftenen faldt ned af hovedtrappen og brækkede håndledet.
Efter middagen var der polonaise og lanciers samt fri dans om ikke til den lyse morgen så da til kl. 0100.
Polonaise er en form for indmarch, som bedst kan beskrives ved, at man går rundt i cirkler og kommer ingen vegne.
Nu kommer ingenting af sig selv, undtagen nullermænd, så hvordan kunne vi bovlamme kadetter polonaise og lanciers. Det vender vi tilbage til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar